Bibliotekets historie – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Biblioteket > Om biblioteket > Kulturarv > Bibliotekets historie

Bibliotekets historie

Klik på billederne for at se dem i stort format.

Peter Christian Abildgaard

 

 

Grundstammen i biblioteket er Abildgaards bogsamling

Peter Christian Abildgaard (1740-1801), læge og naturforsker, blev Danmarks første dyrlæge og grundlagde 1773 Veterinærskolen på Christianshavn. 1783 blev Veterinærskolens bibliotek etableret ved køb af Abildgaards private bogsamling - 1219 værker i 2156 bind. Samlingen blev ved overdragelsen registreret i en håndskreven Catalogus. Bøgerne fra samlingen er i dag markeret med Abildgaard-omslag, men står i øvrigt opstillet blandt de andre bøger i den gamle samling - før 1950.

Ruini: Anatomia del Cavallo ... (1618) - registreret som den første i Abildgaards Catalogus

 

 

Flere kataloger

Erik Viborg (1759-1822), oprindelig botaniker, blev 2. lærer på Veterinærskolen fra 1783 og efterfulgte Abildgaard som forstander efter dennes død. Han indkøbte på en studierejse 1787-90 en stor samling bøger, som indgik i biblioteket - især tidens aktuelle fagbøger på fransk, tysk og engelsk, men også fine, gamle bøger fra 15-1600-årene. Viborgs og Veterinærskolens segl er stemplet i bøgerne og også denne samling er registreret i en håndskreven katalog. Viborg skaffede også fremover mange bøger til biblioteket - bl.a. ved bytteforbindelser med netværket af kolleger på de europæiske Veterinærskoler.

Samuel Collins: A systeme of Anatomy ... (1685) - registreret som den første i Viborgs katalog

 

Bibliotekets første protokol/bestandskatalog: Alphabetisk Catalog over Veterinairsk Bibliothek - er et slidt, håndskrevet arbejdsredskab, hvor tilvæksten løbende er blevet noteret.
1828 og 1840 forelå i to bind en komplet Alphabetisk Fortegnelse over hhv. veterinære og øvrige bøger i biblioteket - også disse håndskrevne.

Et nyt bibliotek på en ny læreanstalt

Den første trykte katalog udkom i 1858 - for et nyt bibliotek, der skulle betjene en større læreanstalt. Ansvarlig for denne katalog, for biblioteket og for nyopstillingen af bogsamlingen var Henrik Carl Bang Bendz (1806-82). Han var oprindelig læge og naturforsker og blev tilknyttet Veterinærskolen som lærer fra 1837. Han var primus motor for oprettelsen af Landbohøjskolen 1858 på Frederiksberg, der ud over veterinærvæsen skulle undervise i landbrug, havebrug og skovbrug. Biblioteket hed nu Den Kongl. Veterinair- og Landbo-Høiskoles Bibliothek, KVLB. 1867-71 indlemmedes flere større samlinger - fra Forstinstituttet, Det Classenske Biblioteks landøkonomiske afdeling og naturvidenskabelige dubletter fra Universitetsbiblioteket. 1873 udkom en ny, trykt bestandskatalog og senere en række tillæg. Biblioteket var endnu ikke større end at det kunne rummes i ét lokale - fælles for bøger, bibliotekar og brugere, men 1890 var bogsamlingen vokset til over 20.000 bind, så reoler måtte forhøjes og en del flyttes i magasiner. Åbningstiden var indtil 1890 meget begrænset - kun 3 x 1 time om ugen.

Udlån og Læsesal ca. 1900

          

 

 

Det første kortkartotek

Vilhelm Grundtvig (1866-1950), cand.mag., blev den første fuldtidsansatte bibliotekar. Han var meget aktiv i de 10 år han virkede ved biblioteket - 1892-1903. Han udgav en trykt katalog over hele bogsamlingen til og med 1894 og desuden etablerede han for første gang et alfabetisk og systematisk kortkartotek, hvor tilvæksten løbende kunne tilføjes på kort. Dette kartotek var i brug indtil 1950. Han udarbejdede også en ny og meget omfattende systematik, som litteraturen opstilledes efter - indtil 1950. Den gamle samling står stadig opstillet efter denne systematik i magasinerne. 1894 blev der bygget to store bogmagasiner i KVL's nye bygning mod Bülowsvej og bibliotekaren fik eget kontor adskilt fra Udlån og Læsesal. Bestanden var vokset til over 30.000 bind i år 1900 og antallet af løbende fagtidsskrifter var ca. 250. Den fuldtidsansatte bibliotekar kom også brugerne til gode i form af bedre åbningstider. Fra 1890 blev åbningstiden 2 timer og fra 1901 3 timer dagligt. Læsesalen havde en særlig 12 timers åbningstid for KVL-ansatte med nøgle.

 

Systematisk katalog - før 1950

Bogsamlingen vokser voldsomt

Raphael Meyer (1869-1925), cand.mag., var bibliotekar fra 1903 indtil sin død. I hans tid blev den store bestandskatalog fra 1894 suppleret med flere tillæg og endelig 1921 med et stort, samlet tillæg for tilvæksten 1895-1916. Denne katalog blev den sidste, trykte katalog og den er større end katalogen fra 1894. Bibliotekets bogsamling var således på 20 år blevet forøget med mere end 50 procent - bl.a. indgik flere, større bogsamlinger fra KVL-lærere. Flere særsamlinger indgik også - bl.a. arbejdstegninger til haver og parker fra Edvard Glæsel (1858-1915) - tidens store landskabsarkitekt. Hans fine bogsamling indgik også og kan i dag genfindes i bøgernes ekslibris. Mange af bibliotekets fineste bøger om havekunst er fra Glæsels bogsamling.

Tv.: Glæsels ekslibris

Th.: J. Whateley: Observations ... gardening (1801)

Én bibliotekar og én medhjælp

Pladsproblemer var igen blevet påtrængende med den store tilvækst og 1921 flyttede hovedparten af biblioteket ind i en nybygget biblioteksfløj i flere etager, hvor der nok en tid blev plads til den store og stadigt voksende bogsamling. Denne bygning blev nedrevet 1993 i forbindelse med bygningen af det nye bibliotek. 1908 var personalet 1 medhjælper udover bibliotekaren. Bogbestanden var i 1908 vokset til ca. 40.000 bind.

Biblioteksfløj - taget i brug 1921, nedrevet 1993

I den lange periode - 1925-61 - hvor cand.mag. Max Lobedanz (1888-1961) var overbibliotekar, voksede personalet noget mere - i takt med væksten i materialer, opgaver, åbningstid etc.

Udlån og Læsesal i 1930'erne - endnu kun herrernes verden 

 

Kvinder og kopier

Personalet var i 1958 oppe på 12 personer, heraf flere kvinder og det var noget helt nyt! Kopiservice var én af de nye opgaver fra 1942 og endnu en tidskrævende service var udgivelsen fra 1947 af en tidsskrift-indeks på sedler, hvor artikler fra ca. 1500 tidsskrifter blev indekseret. Bogbestanden var vokset til over 200.000 bind i 1958 og biblioteket var efterhånden fyldt til bristepunktet. Ekstra hylder blev sat op overalt og en lav kælder blev fyldt op - til stor gene for de daglige ekspeditioner herfra mange år frem!

Kældermagasinet - elendige pladsforhold

 

 

Systematikken var efterhånden blevet forældet. Fra 1950 indførtes en ny systematik for klassifikationen af bøgerne, men kun ved registreringen til kartotekerne, som nu skulle konsulteres før enhver ekspedition. For at spare mest mulig plads blev bøgerne opstillet kompakt i nummerorden, mens tidsskrifterne stod efter titel inden for den nye systematiks hovedgrupper.

Pladsmangel og nyt navn

Helge Nielsen (1918-1999), cand.mag., var overbibliotekar 1961-78. Han kæmpede gennem alle årene for et nyt bibliotek, men forgæves. Væksten i materialer var stærkt stigende - ikke mindst med tidsskrifter som de mest pladskrævende. Mange kræfter blev brugt på omflytninger og fjernmagasinering og hver sommer måtte man efterhånden lukke 2-3 uger for at klare de større omrokeringer. Samarbejdsaftaler blev indgået med de øvrige, nordiske landbrugsbiblioteker og indberetning til AGRIS - FAOs bibliografi over landbrugslitteratur - blev påbegyndt. 1969 skiftede biblioteket navn til Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek, DVJB. 

Tv. + midt: Betjentstue, fotokopiering etc.

Th.: Travlhed i udlånet

 

Indførelse af edb

Inge Berg Hansen (1939-2012), lic.tech., var overbibliotekar 1978-86. Hun var med sine medarbejdere aktiv ved indførelse af edb på biblioteket, så biblioteket kunne deltage i forskningsbibliotekernes første forsøg med edb-katalogisering til en fælles database. Senere fik biblioteket egen online-katalog, men foreløbig kun ved opkobling til Danmarks Tekniske Biblioteks katalogsystem ALIS. Tidens teknologi var terminaler, som de første år kun var for personale, men 1986 blev der også opsat terminaler for publikum, så de selv kunne søge. Kortkatalogen blev lukket. Endnu en æra var forbi. 1979 oprettedes et Dokumentationscenter med den særlige opgave at udføre online-søgninger mod betaling for bl.a. erhvervslivet.

Tv.: Udlånet, 1983

Th.: Online-søgninger

Den nye biblioteksbygning

Først i 1990'erne kom de store, afgørende forbedringer, mens Inger Mathiesen (1935- ), cand.mag., var overbibliotekar (1987-98). De elendige fysiske rammer for brugere, personale og materialer i det gamle bibliotek huskes tydeligt af alle os, som nu hver dag kan glæde os over de funktionelle og smukke rammer i det nye store bibliotek, der endelig stod færdig i 1995. Her er god plads til materialerne med åben adgang til de nyere samlinger med bøger og tidsskrifter.

Tv.: Udgravning til kældrene

Midt + Th.: Det færdige, nye bibliotek

Biblioteket fik i 1992 som et af de sidste forskningsbiblioteker i Danmark eget edb-system. Al tilvækst blev fra nu af registreret i online-katalogen Agroline og siden 2002 blev også alle ældre registreringer fra kortkartotekerne gjort tilgængelige elektronisk. PCere blev standard og stadigt flere ressourcer blev tilgængelige digitalt. Bibliotekets hjemmeside blev den virtuelle hovedindgang til de mangeartede servicetilbud.

Indflytningen i det nye bibliotek blev bl.a. markeret ved udgivelsen af bogen om bibliotekets historie: Bog på bog ... år efter år. Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbiblioteks historie 1783-1995  ved Ivan Katic.

Elektroniske ressourcer og studiemiljø

Bibliotekar Ulla W. Jeppesen (1944-  ) var overbibliotekar 1999-2005 - en tid med eksplosiv vækst i adgang til elektroniske ressourcer. Med net-adgang til de fleste tidsskrifter i digital form blev det muligt at rydde kraftigt ud i de pladskrævende tidsskrifter i papirform. Hele 1. sal i biblioteket, som hidtil havde været fyldt med reoler med tidsskrifter, kunne nu ryddes og give plads til et åbent og attraktivt studieområde og med plads til endnu flere PCere. 2004 blev 2,3 km. tidsskrifter kasseret eller flyttet til underetagen, hvor resterende tidsskrifter i papirform står åbent tilgængelige fra 1990. Trådløst net er blevet etableret på biblioteket som på hele Campus, så der er nem adgang for alle fra egen bærbar PC.

Tv.:  1. sal. 1995

Th.:  1. sal. 2004

Universitetsfusion og nyt navn

Bibliotekar Frede Mørch (1950-  ) var chef for biblioteket 2005-15. Det var en periode med flere organisationsændringer som en konsekvens af de store universitetsfusioner. KVL blev således fra 2007 til Det Biovidenskabelige Fakultet, LIFE under Københavns Universitet, KU. Biblioteket blev dermed et fakultetsbibliotek og samtidig del af biblioteksfællesskabet KUBIS, som samler bibliotekerne under KU - bl.a. med fælles katalog REX og med fællesindkøb af de fleste elektroniske ressourcer. Fra 2008 blev bibliotekets navn Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, BVFB. Fra 2009 er åbningstiden udvidet, så der er åbent hverdage kl. 8-20 og i weekender kl. 10-17. 

Bibliotekets indgangsparti står uforandret

Fusion/fission og nyt navn - igen

Fra 2012 fulgte nye, organisatoriske forandringer, idet LIFE blev nedlagt som selvstændigt fakultet og fordelt med veterinære institutter under SUND og resten blev fusioneret med Nat som SCIENCE - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Hermed var Landbohøjskole-æraen endeligt forbi - som selvstændigt universitet 1858-2006 og som et samlet LIFE Fakultet under KU 2007-11. Konsekvensen for biblioteket blev afklaret med evalueringen efter 5 år med KUBIS i oktober 2012. Biblioteket er fortsat et selvstændigt bibliotek under KU som det centrale bibliotek for Frederiksberg Campus - nu blot fordelt på 2 fakulteter - SCIENCE og SUND. Fra april 2013 har vi fået nyt navn, der afspejler denne virkelighed: Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek - Frederiksberg Campus.Det andet bibliotek, der betjener disse fakulteter ligger på Nørre Allé 49 og har fået samme overordnede navn med tilføjelsen Nørre Campus.

KUB Frederiksberg

Bibliotekar Marianne Grützmeier (1954- ) blev ny chef forår 2015, hvor biblioteket igen fik nyt navn i forbindelse med en generel forenkling af navne på KUs biblioteker fra KUBIS til KUB: Københavns Universitetsbibliotek - Frederiksberg eller i kort form: KUB Frederiksberg. Forår 2015 blev en længe efterspurgt ny stillelæsesal med attraktive studiepladser indviet. Næsten al fokus er på e-ressourcer, e-læring og digital formidling.

Festlig indvielse af ny stillelæsesal

 

Biblioteket er fra 2015 også blevet synlig og aktiv på de sociale medier:

facebook.com/kubfrb 

@kubfrb#sciencebib

Ny indretning i Atrium

2016/17 var forandringer igen i fokus. Pålagte besparelser fik konsekvenser for biblioteket på forskellig vis. Samlokalisering i bygningen med Science IT Service og Lager betød mindre plads til bibliotekets materialer, hvor endnu flere måtte rykke i kældermagasin, så al direkte adgang til de fysiske tidsskrifter ophørte, bortset fra enkelte danske fagtidsskrifter, som nu står på ledige reoler i Atrium. Resterende bøger fra Atrium blev samlet i underetagen, hvor der fortsat er direkte adgang for brugerne til nyere bøger fra 1993 og frem. Besparelser betød også ubemandet skranke på hverdage ml. 8-10. Til gengæld fik den fysiske indretning i Atrium et kvalitativt løft med en særbevilling til nyt loungeområde ved indgangen og en unik skranke centralt placeret i rummet, hvor også nye farver, lamper, møbler og tæpper bidrager til et attraktivt miljø. 

Ny skranke under etablering